| Til Morfar - Camperen på Boundery Creek, ved Lake Wanaka. |
| Ved Lake Wanaka, hvor Asker lærer at slå amut og far bader i våddragt. |
| Vitus og Asker ved Wanaka. |
| Mount Cook, NZs højeste bjerg, fra Lake Pukaki. |
| Endnu et af Mount Cook, men fra et andet sted. |
| Utrolig flot solnedgang fra vores plads ved Lake Tekapo. |
| Mor og Alberte i Picton. |
| Far og Vitus i Picton - der er noget galt med billedformatet. |
| Alberte og guiden, Marius, i Queen Charlotte Sound. |
| King Shagen. |
| Der hoppes på camping pladsen i PIcton :-D |
Der er gået lang tid siden vi sidst har opdateret bloggen.
Efter havde boet ved Wanaka, kørte vi nord på til Boundary Creek, en lille naturlejrplads ved Lake Wanaka. Men inden da, gik vi en tur i en regnskov ved Makaroa, som ligger i Mt Aspiring National Park. Træerne svajede meget i vinden, så de "snakkede", når de gned mod hinanden. På vejen købte vi fuglebog med de fugle, der findes på New Zealand.
Lejrpladsen lå lige ned til Lake Wanaka. Der var dejlig læ, lunt og solen skinnede - og de eneste der kunne ødelægge det var sandfluer - og dem var der masser af. Så vi sad inden for og spiste frokost. Men nede ved søen var der heldigvis ingen sandfluer, så vi soppede og badede. Asker lærte at slå smut.
Og næste morgen skinnede solen og mor og far var nede og få et morgenbad. Og efter sin svømmetur fik far sit nøgenbad. Der var dejligt ved søen - så det var svært at komme afsted.
Så kørte vi afsted mod Lake Tekapo - på vejen så vi også Mt Cook. Vi fandt Peters Lookout point ved Lake Pukaki, hvor Vitus ville ned til stranden - og fra stranden var der den mest fantastiske udsigt til Mt Cook.
I Lake Tekapo fandt vi Top 10 Holiday park med udsigt oversøen. Vi startede med et bad i søen - det var koldt. Vi spiste på restaurant i byen, der kun bestod af en gade, langs med hovedvejen. Vi havde en flot udigt ud over søen og bjergene mens vi spiste.
I Lake Tekapo har de den mest klare luft på New Zealand - og på Mt. John lå der er et observatorium, hvor vi skulle have set stjerner om natten - men desværre var det overskyet, så vi kun billeder/film optaget fra observatoriet.
Efter Lake Tekapo tog vi til Hamner Springs, den længste strækning vi har kørt på en dag - næsten 400 km. Og det er ret anstrengende at køre i den har bil. I Hamner Springs var vi i de varme bade - nogle af dem lugtede af svovl, og de var dejlig varme - omkring 40 grader. Det var også nødvendigt - det småregnede og var omkring 11 grader!
Den 8. marts kørte vi til Picton. På vejen spiste vi frokost med udsigt over Stillehavet. Det var imponerende. Og ca. 20 meter fra bilen, lå der en sæl og slappede af. Vi så også flere sælkolonier på vejen langs med Stillehavet. Picton er en hyggelig lille by, med palmer på havnen. Den første aften var der også et lille jordskælv, Malene var den eneste, der opdagede det. I går, den 10., var vi ude og sejle i kajak i Queen Charlotte Sound. Det var sjovt og underholdende. Og dejlig vejr, solen skinnede og det blæste ikke.
Bagefter var Alberte og Niels nede og bade i Stillehavet - Asker og Vitus blev hjemme og badede i poolen på campingpladsen.
I dag skulle vi have været ude og svømme med delfiner, men det blev ikke til noget, vi fandt ikke nogen vi måtte svømme med. Vi så to hector delfiner, det var små og fine, kun ca. 1 m lang. De er meget sjældne og fredede, derfor måtte vi ikke svømme med dem. Vi så også en meget sjælden fugl, en australasien gannet. Vi så også små blå pingviner, som vi før har set på land - men ikke i vandet. Vi så også en kingshag, en fugl, der kun er 500-600 tilbage af - og de lever kun her i området.
I morgen skal vi videre til nordøen. Der håber vi på der er lidt varmere, lige nu regner det og er lidt koldt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar