onsdag den 21. marts 2012


Hej! Sound
Som I ved sejlede vi til Nordøen den 12. marts. Sejlturen var meget flot gennem Marlborough Sound. Det hele lignede lidt hinanden, flere gange mente vi at der havde vi været med delfinbåden, men ofte tog vi fejl. Da vi kom til Wellington, kørte vi lidt frem og tilbage, det var hvad man kalder en rigtig storby. Da vi skulle ud og finde campingpladsen for vi vild, vi kørte lidt hist og pist, men endelig fandt vi den.
På campingpladsen var der mange irriterende ænder, der kom meget tæt på, da vi skulle have aftensmad - vi gætter på de ville have pasta!
I Wellington var vi på et museum, Te Papa. Det var et meget interessant museum, der var en kæmpeblæksprutte, en masse om voldsomme naturkræfter, noget om maorierne, hvordan New Zealand var før menneskene kom til. Før der kom nogen mennesker hertil, var det eneste pattedyr New Zealand flagermusen.
Den nat boede vi på en motorhome park, en parkeringsplads med toiletter til, på den ene side lå vandet, på den anden en stor trafikkeret vej. I Wellington tog vi en cablecar op til den botaniske have. Der var den bedste legeplads nogensinde, med vippen der slår alle vipper. Vippen over alle vipper!!
Efter Wellington kørte vi til Napier. På vejen var vi i en Wild Life Park med kiwi'er, de sødeste små væsener. Der var to brune og en meget sjælden (stepdansende) hvid - for den hoppede rundt over stok og sten, den var meget sjov at se på. Kiwi'er er nogen meget spøjse dyr, den er en lille rund fugl med hurtige ben og et langt næb, som den konstant stikker i jorden. Vi så også en masse larmende kaka'ere.
Inden vi ankom til Napier, spiste vi aftensmad i intet ringere end Dannevirke, en gammel dansk by. På den grillbar, hvor vi spiste aftensmad, hang et gammelt maleri af fregatten Jylland. En af vejene i byen hed Denmark Street.
Napier var en interessant by, der var bygget i Art Deco stilen.
Derfra tog vi til Lake Taupo. På vejen dertil så vi Huka Falls, en meget kraftigt vandfald, som kan lave 15% af New Zealands strøm. Vi nåede ikke at bade i søen, men vi ville ønske vi havde, for vandet var helt klart, og der var sandbund i modsætning til de andre søer.
Efter Taupo kørte vi til Rotorua. På vej dertil var vi først i en park med en masse kratere, der dampede meget.
Bagefter var vi Wai-O-Tapo Thermal Wonderland eller som vi kalder den, stinkepark. Den var meget interessant og flot, men der stank ENORMT meget af svovl. Til sidst var det ikke til at holde ud.
I Rotorua var vi ude og se Maori dans og spise maoriansk. det var meget anderledes. De var meget dygtige til at vise deres sange og danse frem, og så var de stolte over at være Maori og vise deres kultur. Maori mor havde lavet mad, superlækkert, noget af det bedste vi har fået at spise på vores ferie. Det blev lavet i et hul i jorden med glødende sten i bunden.
Da vi forlod Rotorua, var vi glade for at slippe af med svolvlugten fra undergrunden, men kede af at forlade den bedste swimmingpool indtil videre.
På vej til Waitomo var vi forbi Matamata med The Shire. Vi kørte med en bus derud, og blev vist rundt af en oplysende guide, der fortalte enormt meget om hvordan den blev optaget og en masse sjove facts. Så vi glæder os til at komme hjem og se filmene igen efter at have fået så meget at vide om dem. Selvom det var tisøsende regnvejr, fik vi alle fem alligevel vildt meget ud af det.
I Waitomo var vi en glowworms grotte. Vi gik igennem kalkstenshuler og til sidst sejlede igennem en grotte og så rigtig levende lysende prikker, glowworms. Vi var også i en anden grotte, der var ingen glowworms, men den var rigtig flot. Den blev fundet af en mand der var ude at jage, hans hund jagtede en vild gris, der søgte tilflugt i grotten, som hurtig blev en stor turist attraktion. Vi var også ude og gå en tur i en regnskov, vi gik igennem en naturlig tunnel og så mange fantails. En af dem satte sig på en gren lige foran os og sang for os.
Efter Waitomo tog vi hertil, Raglan. Vi ankom i bælgravende mørke. Vi skyndte os at finde en telefonboks og ringe til Anne på hendes fødseldag i går.
I dag var vi ude at bade i det tasmanske hav, eller far forsøgte at svømme på lavt vand og vi børn var bare i. Vi ville have set en solnedgang ovar havet, men skyerne var for tætte, så vi måtte nøjes med en flot udsigt over det tasmanske hav.
I morgen, skal vi langt, hele vejen til Bay of Islands. Det glæder vi os til.
Vi håber, I har det godt, ligesom vi har det.
Kærlig hilsen Asker, Vitus og Alberte.


Bilbo og Frodo Sækkers hus.



Interislander færgen på vej i havn i Picton - den vi sejlede med.

Vitus og Alberte med Picton i baggrunden.

Bikuben i Wellington.


Wellingtons havnefront.

Motorhome park i Wellington.

Et eksempel på Art Deco i Napier.

Endnu et eksempel fra Napier.

Morgenmad i Napier.

Vi sopper i Lake Taupo.



Svovlsø i Wai-O-Tapo

Farlige Mauorier.

En meget farlig maori.

Søen i Herredet.


Bilbo og Frodo Sækkers hus igen.

Sam og Rosies hjem.

Bilbo og Frodo Sækkers hul.
Herredet.


Asker som hobit.

I Det Tasmanske Hav.


Det Tasmanske Hav ved solnedgang.
Et lille lys i mørket - Familien ringer hjem til lille Danmark for at sige tillykke til Anne.


5 kommentarer:

  1. Kære alle.

    Hvor er det bare skønt! Kram fra os alle 4

    SvarSlet
  2. kære Malene, Niels, Alberte, Vitus og Asker
    I har været på ferie i dag.
    slut og mange hilsner Fabian
    Var Asker bange for de farligere krigere?
    Skal hilse mange gange fra Oldefar Anders, og sige tak for billede af jeres bil.

    SvarSlet
  3. Tillykke med fødselsdagen Vitus! Håber du har haft en god dag, og at vejret har været sol og sommer :)
    Her i Danmark lover de snevejr på lørdag, hvor vi skal ud og trille æg... måske må det blive indendørs trilning i år :)


    Kærlig hilsen Annemarie, Niels & Morten

    SvarSlet
  4. Hej med jer.
    Det ser ud til at i hygger helt vildt - SUPER billeder :o)
    Håber at alt (inkl. vognen) kører for jer og ha' en fortsat fantastisk tur :)
    Kærlige hilsner
    Fam. Erdland, Klintevænget...

    SvarSlet
  5. Kære Zangenberg!

    Hvor ser det bare dejligt ud - jeg ville ønske, det var mig, der var nu! Herhjemme har vi lige fået påskeferie, så vi har det også ret godt :) Og tak for jeres fine postkort, forresten, det blev vi rigtig glade for! Det lyder som om I har det sjovt.

    Vi håber I får en skøn tur, og vi glæder os til at høre om det hele, når I kommer hjem!

    Kærlig hilsen

    Astrid og resten af familien Schack

    SvarSlet